|
|
Indsend artikel til webmaster
Artikeloversigt
Mælkevejens Mytologi af Ivar Nielsen
Ivar
Nielsen

Alle
Skabelsesberetningers oprindelse – vor fælles kosmiske
religion.
Når
man studerer mangfoldigheden af Jordens forskellige
religioner og mytiske overleveringer samt det store
billed- og skulpturmateriale, kan man forbavses af de
mange ligheder som der findes på trods af store
geografiske afstande. Tænker man på, at de fleste
overleveringer må have deres oprindelse længe før
diverse folkeslag begyndte at "lege turister" og fare
rundt i riger og lande og til andre kontinenter, så må
man også undre sig over hvordan lighederne i
fortællingerne er opstået.
Hvorfor er der så stor lighed i mange kulturers billeder
og mytologiske fortællinger? Det er først og fremmest
IKKE fordi der har været folkevandringer og
kulturudvekslinger. Det er fordi inspirationerne til
billederne og fortællingerne udspringer af de (næsten)
fælles billeder og fænomener, vi ser på himlen i løbet
af årets cyklus med Solen, Månen, Stjernebillederne og
Mælkevejen.
Et
særkende for de ældre kulturers verdensbillede er, at
alting hænger sammen. Det er derfor modsætningsfyldt i
det hele taget at man laver en opdeling imellem "fysiske
og spirituelle inspirationer".
At
sanse med spirituelle sanser er ikke mere så naturligt
og anerkendt som det engang har været. Og da det har
været "gået af mode" i de herskende intellektuelle og
akademiske kredse i flere århundreder, har
overleveringerne og de tilhørende symboler også gået i
glemmebogen.
Menneskets spirituelle sanser kan modtage inspirationer
fra grænseløse afstande. Disse inspirationer kan komme
som i et flash, i en meditation, i en drøm eller som det
nok ofte skete i de ældre kulturer, i en rituel handling
hvor en stammes shaman tog på en rejse ud af kroppen og
bevægede sin sjæl derhen, hvor han enten blev ført af
sin hjælpeånd eller sit hjælpedyr eller derhen, hvor
shamanens sjæl selv styrede sin rejse.
En
sådan rejse begrænsedes hverken af tid eller rum. Den
kunne foretages lokalt i en stammes område, globalt til
andre steder på Jorden eller grænseløst ud i rummet
omkring Jorden. Går man så ud fra, at der i alle
religioner og gamle stammekulturer har været individer
som har haft en sådan shamanfunktion, så kan man også
begynde at forstå hvorledes der kan være en masse
ligheder i de religiøse og kulturelle overleveringer om
det grundliggende indhold.
Dette gælder især hvad angår de kosmologiske forhold og
fortællinger om Skabelsen. For hvis shamaner over hele
Jorden til næsten alle tider har fået inspirationer om
Jordens skabelsesforhold og planetens kosmiske
omgivelser, så må man formode at disse inspirationer
overalt på Jorden er opfattet nogenlunde ensartet
hvilket har grundlagt lighederne i de forskellige
mundtlige overleveringer samt i den billedlige
symboldannelse. Dermed har de inspirerede individer
oprindeligt oplevet de samme kosmologiske forhold som
har givet erfaringerne af de globale mytologiske og
religiøse erkendelser.
-
Kig ind på disse hjemmesider for mere information. (Se
den engelske Power Point introduktion på siderne)
Links til Danske og Engelske hjemmesider
Mytologi
http://www.native-science.dk
http://www.native-science.net
Kosmologi:
http://www.cosmology-unified.dk
http://www.cosmology-unified.net
|
|