Stjerneportalen.dk

Tarotoplæg
Artikler
Horoskoper

Spiritnet

Soulmate
Find behandler

Chart.dk

Besøg også

Gratis horoskop

 

Indsend artikel til webmaster

 
Artikeloversigt

 



 

Meditation med naturånder

 

Prøv en meditation ved naturens egne kraftsteder

Skrevet af René Sønderbæk

 

Meditationens verden bliver større i takt med at den udforskes.

 

Dette meditationstema fokuserer på udendørsmeditationer på kraftsteder og åndelige naturområder.

 

Når vi rykker vores meditation udenfor, kan der åbnes for nye og spændende oplevelser i det indre. Meditationerne kan bidrage til større selvindsigt og personlig udvikling.

 

Hvis vi mediterer på åndelige kraftsteder, ved fuldmåne eller ved nogle af landets mange hellige områder, har vi en naturlig forbindelse til stedets energier. I folkemunde kunne man kalde denne type energi for engle eller Devaer. Naturvæsner der beskytter området og tilføre det healende og spirituel energi. Visse steder er det også muligt at fornemme forhistoriske energier og tilmed opfatte billeder fra historiens vingesus.

Den danske, nu afdøde, filosof Martinus, fortæller i en af sine tekster, om en åndelig by i Dyrehaven, nord for København. Den skal vi kigge nærmere på senere i artiklen.

 

Meditation i naturen er for alle.
Blandt mange folkeslag og i store dele af verden er meditation en fast bestanddel af hverdagen.
Du kan meditere hvor du har lyst og på hvilket som helst tidspunkt.

Denne artikel vil belyse natursteder på Sjælland med helt specielle energier som egner sig til meditation og fordybelse.

 

 

 

 

Hvilken meditationsform skal jeg bruge?

 

Der findes mange dejlige meditationer du med fordel kan bruge i naturen.

En måde at meditere på, som altid er god, er den enkle med fokus på vejrtrækning:

http://livetskarrusel.blogspot.com/2009/05/en-vejledning-til-meditation.html

Du kan, når du føler dig klar til det, udvide med meditationer hvor du kontakter stedets naturånder og engle. I sådanne meditationer er fokus på at forbinde sig til stedets energi.

 

I en meditation hvor du har kontakt til naturens visdom, kan du opleve hvad jeg vil kalde dybe indsigter, grænsende til åbenbaringer. Træer er gode at skabe kontakt til i en meditation, da de har god jordforbindelse, samtidig med de at rækker mod himlen. Træer indeholder stor visdom.

 

Her er et eksempel på en meditation, hvor du forbinder dig til en konkret fysisk ting i naturen:

http://www.daninfo.dk/ss1267.sspx

 

Stederne jeg har beskrevet, er alle steder hvor jeg har haft store meditative oplevelser og som jeg vil anbefale andre at besøge.

 

Turen starter i Nordsjælland, som er rig på historie og åndelige energier:

Ganløse Ore

Ganløse ligger i Nordsjælland og området er smukt kuperet og med gamle skove.

Hvis du kører fra Ganløse mod Slagslunde, svinger vejen 90 grader til venstre, cirka halvvejs.

I dette sving er der adgang til skoven og her starter en hulvej fra oldtiden som bønder, folk og fæ har benyttet i århundreder.

En tur langs denne hulvej kan åbne op for indre billeder og indeholder energier fra ældgammel tid. En meditation i dette område kan virkelig sætte verdenshistorien i perspektiv. På denne oldgamle hulvej har jeg et par gange modtaget historieundervisning af stedets energier.

 

 

Syvhøje ved Melby

Et område lidt uden for Frederiksværk, hvor der oprindeligt lå 8 gravhøje, nu er kun de 4 synlige.
Gravhøjene og de spændende fund der er gjort i området, bla. smykker, kan dateres til ældre bronzealder.
Energierne på dette sted er meget "rolige" og kan bidrage til selvindsigt og overblik i livet.
Historien og menneskeaktiviteten omkring højene har efterladt spor det er muligt at fornemme under meditation.
Der er fri adgang til højene og en dejlig udsigt.

 

Heatherhill

Heatherhill ved Rågeleje er et vildt naturområde, der med stejle og høje skrænter, rækker helt ud til kysten. Hede og lyngplanter dominerer dette fredet område.
I perioder græsser fårene på de lyngbeklædte bakker og her er altid en frisk brise.
Du har i dette område flere muligheder for at finde en egnet plet, hvor du kan slå dig ned og nyde udsigten eller meditere.
En meditation i dette område kan sætte dig i forbindelse med naturen og dermed balance og harmoni.
Områdets råhed og åbne bakkelandskab, er balsam for sjælen og en vandretur ved Heather Hill kan være meditativ i sig selv.


Hele Nordkysten, fra Kronborg og til Hundested, er med smukke strande, vejrbidte skrænter og gamle skove og dermed perfekt til naturmeditationer.
Lidt nord for Liseleje strand er en meget høj skrænt med storslået udsigt over kattegat, en meditation her, om morgenen eller aftenen, er et must.

I hovedstadsområdet findes der masser af kraftsteder. Her er dem jeg har personlig erfaring med:

Sorgenfri slotspark

Flot og gammel park hørende til Sorgenfri slot.

Området omkring det der kaldes Grotten er en meditation værd.

I en anden del af parken den del der vender ud mod kongevejen, cirka midtpå, står nogle meget store Bøgetræer på en skråning. Disse træer indeholder stor visdom.

Der er oversigtskort ved indgangene til parken.

Du kan helt sikkert finde andre steder i parken med god energi.

Start med en spadseretur i området, det i sig selv er meditativt og kan åbne op for indre verdener.

 

Dyrehaven i Klampenborg.
Med Eremitageslottet, råvildtet, Dyrehavsbakken og Hubertusjagten er Dyrehaven nok kendt af de fleste.
Men vidste du at der også ligger en åndelig by i Dyrehaven. Hvis man skal tro Martinus.
Jeg er tilbøjelig til at give ham ret...

Martinus (1890 - 1981)) var en dansk filosof, mystiker og forfatter. Bøgerne "Livets bog" og "Det tredje testamente" danner grundlag for Martinus kosmologien.
Reinkarnation, Verdensaltet og holisme er nogle af martinus kæpheste.
I blandt hans mange tekster og artikler er refereret en samtale han førte med en god ven i 1960 under en spadseretur i Dyrehaven:

Citat: "For her ligger der nemlig en stor åndelig by med mange mennesker og mange skoler og læreanstalter, og det er udstrålingen fra alt dette, der lader sig fornemme som stedets særlige atmosfære. Den så at sige forplanter sig fra det åndelige til det fysiske plan og giver som sagt anledning til fornemmelsen af noget særligt rent og ophøjet, man ikke møder ret mange andre steder."

 

Jeg har, så længe jeg kan huske, været fascineret af Dyrehaven. I min barndom var det selvfølgelig Dyrehavsbakken der trak og Djævlebakken om vinteren på kælk.
I Ulvedalen har jeg set teater og på Eremitagesletten har jeg set de flotteste drager lege i vinden hvert efterår, ved den store dragekonkurrence.
Men det der ubetinget har gjort det største indtryk, er mine meditationer i denne smukke gamle naturpark.

Ved et tilfælde opdagede jeg de særlige energier som Martinus beskriver. Jeg vidste dog intet om Martinus på dette tidspunkt.
En spadserertur i området ved slottet, hensatte mig pludselig i en meditativ tilstand.
Jeg måtte sætte mig på en bænk, for her var noget ganske specielt.
Meditationen som nu var begyndt, havde jeg intet gjort for at starte, ej heller havde jeg overvejet at meditere.
Der kom tydelige budskaber, efterfulgt af lysende indsigt.
Jeg blev undervist!
Energier med personlighed fortalte mig om livets sammenhæng med alt skabt.
Træer, dyr og planter blev brugt til at illusterer de dybere sammenhænge og puslespillet trådte tydeligere og tydeligere frem, indtil alt stod lysende klart.

Jeg var bevidst om hvor jeg var og de mennesker der gik forbi mig.
Jeg vidste instinktivt, at jeg blev undervist af højtudviklede "væsner"
Meditationen blev afsluttet og jeg havde efterfølgende stort velbehag og meget at tænke over.

Før dette skete havde jeg ikke læst om Martinus, åndelige byer, eller undervisning fra andre planer.
Jeg foretog flere bevidste meditationer i området, alle med indtryk af et åndeligt samfund og undervisning. Jeg vidste stadig intet om Martinus eller åndelige byer.

Først flere år efter stødte jeg på Martinus bøger og det var med selvsagt stor glæde og lettelse at jeg så andre havde haft samme oplevelse.

Er du til energier der virkelig rykker, så prøv en meditation i Dyrehaven!


 

 

Temaet om meditation i naturen, er nu nået til Sydsjælland.

 

Det er umuligt at afgøre hvilken del af Danmark, som er smukkest, men Sydsjælland er et godt bud.

Med sin kuperede kyststrækning, hvor både hvide kalkbjerge og røde lerskrænter spejler sig i et azurblåt hav, og vældige bøgeskove skærmer bøndernes agerbrug mod vinde fra åbent farvand, er Sydsjælland på alle årstider et besøg værd.

Hele området, har som resten af Danmark, en spændende historie. Med vore bare næver kan vi bogstavelig talt grave historien op fra muldjorden i form af stenalderværktøj og vikingesmykker.

Langs hele Sydsjællands kyst har mennesket boet og arbejdet gennem flere tusinde år.

Jættestuer, gravhøje og mindesmærker finder vi overalt i området.

Vi kan finde spor efter mennesker i jorden og i vandet.

Men sætter vi os ned og lukker vores øjne, så er der også spor at finde i energierne.

 

Det er svært at sige hvor man skal starte, men en mulighed er et smukt sted på en skrænt med udsigt over vandet. Sådanne steder består næsten hele Sydsjællands kyst af.

Et konkret bud på et meget specielt sted er:

 

Knudshoved Odde

Ca. 10 km. nord for Vordingborg går der en odde ud i Smålandsfarvandet.

Området kan det sidste stykke kun forceres med cykel eller på gåben.

Yderst ude på odden er en lille forhøjning, som er skabt til meditation.

Området er besøgt i weekender og ferier, men i hverdage om aftenen og morgenen kan du have det for dig selv.

Et sagn fortæller at der på spidsen af odden har ligget en kirke fra oldtiden.

Her er ingen spor efter den, men nyere geologiske undersøgelser har vist er der er et gammelt fundament. I forbindelse med arkæologiske udgravninger i området, er der fundet flere skeletter, hvilket tyder på en gravplads.

Hele Odden er særdeles velegnet til meditation og vandreture.

 

I samme område, dog lidt tættere på Vordingborg, nemlig i Oreby skov, er der mulighed for endnu en spændende meditation.

Skoven hører under Rosenfeldt gods, med adgang for offentligheden.

Gammel skov med havet som nabo.

I den sydlige del af skoven er her særligt godt at meditere. Området giver gode mulighed for at fornemme naturenergier og flere kloge koner på egnen fortæller om naturånder der passer på Oreby skov.

 

 

Du kan helt sikkert finde kraftsteder i dit eget lokalområde.

Gå en tur i naturen og tænd for alle sanser. Mærk inden i dig selv hvor du føler dig tilpas. Se efter gravhøje eller andre mindesmærker.

Besøg lokalhistorisk arkiv for dit nærområde og hent inspiration til meditation på gamle bopladser eller andre historiske steder.

Tal med egnens ældste og hør hvor de mener der findes naturånder. Næsten enhver egn har deres egen ”spøgelseshistorie” eller egnsnisse.

 

God fornøjelse i naturen og med naturen

 

René Sønderbæk

http://www.freewebsite.dk/renesonderbaek/

Blog: http://www.livetskarrusel.blogspot.com/

 Forfatter til e-bogen  "Fra drøm til virkelighed" /  

http://www.myll.dk/shop/index.php/droem.html

 

 


Google

 

Web

www.stjerneportalen.dk

 

Danske links

Acension
Akupressur

Akupunktur

Antroposofi

Astrologi

Aura

Billeder

Biorytmer

Butikker

Sai Baba
Spirituelt

Bøger

Clairvoyance
Coaching
Dalai Lama

Diverse

DNA aktivering

Delfiner

Drømme

Efterlivet

Engle/devaer

Feng Shui

Firewalking

Healing

Healing - dyr

Healing - Reiki

Hekse

Hypnose

Håndlæsning

Jordstråling

Kanaliseringer

Kiromanti

Klarsyn

Kropsterapi

Kurser

Kursteder

Massage

Medicin

Meditation

Messer

Multiinkarnation

Mødesteder

Newage

Newage musik

NLP

Numerologi

Politik

Portaler

Private sider

Regression

Religion

Psykoterapi

Selvudvikling

Shamanisme

Sai Baba
Spirituelt

Spirituelle Forum

Spirituel vejledning
Spirituelle rejser

Tarot

Tidsskrifter

TV links

Ufoer

Visualisering

Vegetarmad

Yoga

Zoneterapi

Økologi

Åbenbaringer

Åndsvidenskab

   Linkbytte     Bannerbytte     Banner annoncer     Behandlerindeks     Artikelbase     Kontakt     Stjerneportalens historie