Stjerneportalen.dk

Tarotoplæg
Artikler
Horoskoper

Spiritnet

Soulmate
Find behandler

Chart.dk

Besøg også

Selvet.dk

Gratis horoskop

 

Indsend artikel til webmaster

Artikeloversigt

 

 

Af forfatter Irma Lauridsen
www.irmalauridsen.dk

Skab din egen medicin med visualisering

Det er let, virksomt – og helt uden bivirkninger!

 

Er du syg, har du smerter og får måske medicin fra lægen? Det er fint at kunne få hjælp gennem lægemedicin. Men du skal vide, at du samtidig selv kan gøre en masse for at afhjælpe både sygdomme og smerter, og dermed supplere den behandling, du allerede får. Forstærke og forbedre virkningen og fremskynde helbredelse – med din egen visualisering.

Her er en lidt anden form for visualisering end dem, jeg ellers har skrevet om i min bog ”Tænk dig til det hele. Visualisering – guide og ideer”.

Du kan foretage en visualisering hvor du skaber imaginær medicin. Altså indbildt medicin, men som virker, fordi du tror på det, ser det for dig og fornemmer det.

Hjernen kan ”snydes” til at tro på hvad som helst – og alt hvad hjernen tror, alt hvad du tænker, vil have en fysisk virkning.

Skab i dine tanker et par glas med piller som du altid har stående i din bevidsthed. Se det for dit indre blik. Forestil dig tydeligt hvordan pilleglassene ser ud, og skriv udenpå hvad pillerne skal gøre godt for/imod.

Har du af og til smerter, kan det være en ide at skabe smertestillende piller. Hvad med at visualisere at du skriver enten Treo eller Panodil på et af glassene, og forestil dig så, at du tager en af dem, når du har smerter. Sig til dig selv, at du virkelig GØR det, og betragt det ikke som en tåbelig leg. For det er ingenlunde tåbeligt, det er yderst virksomt, hvis du ellers bruger alle dine sanser på foretagendet.  

Måske har du også nogle gange brug for mere energi. Så skriver du Energi udenpå et andet glas.

Har du svært ved at sove og ønsker en hurtig og let virkning via en kort visualisering, så ”fremstil” (i dine tanker) et glas sovepiller der står klar til brug. Se det for dit indre øje som en lille film.

Måske har du brug for piller mod migræne. Hvad med en nikotinpille til dig der har det svært midt i rygeafvænningen? Find selv på andet, alt efter behov.

Ja, træk bare på smilebåndet, men skal en sådan visualisering virke, er det vigtigt at du tager det seriøst.

Se, mærk og duft det hele, så det i din bevidsthed fremstår som fuldstændig virkeligt. Mærk hvordan det føles når du i din visualisering rækker hånden ud og tager fat om det kølige pilleglas. Hvordan du tager låget af. At du putter pillen i munden, synker den og drikker vand til. Detaljerne er vigtige for at skabe det så virkeligt som muligt.

Hvad med et stort glas imaginære lykkepiller? Eller i stedet piller fremstillet af Perikum som er et naturprodukt der også virker positivt på sind og humør. Forestil dig, at du selv har fremstillet alt det, du skal bruge, og at du frit kan bruge det – og MÆRK en virkning! FORDI dine tanker og følelser styrer dit fysiske liv og velbefindende.

Mentalt og fysisk vil den medicin, du skaber i en visualisering, have en virkning hvis du vælger at tro på det. Jo, troen kan flytte bjerge. Det er ikke kun et ordsprog men dækker meget mere end vi er bevidst om. De indre billeder er fulde af styrke og klar til at ”skyde af”, så de kan sætte gang i vores sundhed.

Den medicin, du visualiserer, kan måske give dig lige det lille tilskud du har brug for, fordi din forventning giver et fysisk udslag, og endda uden de bivirkninger der kan være ved fysisk medicin. Ved at visualisere intenst på virkningen af dine ”piller”, sætter du kroppens indbyggede helbredende processer i gang. Du kan komme til at reagere på din visualisering mere eller mindre som om du havde taget fysisk medicin. Når du er fokuseret og arbejder på at støtte dig selv på den måde, hjælper du altså kroppen til selv at producere de stoffer den har brug for til selvhelbredelse.

 

Øv dig lidt i det her i god tid, så du kommer i træning til engang, hvor du har brug for en virkning og ikke har så meget overskud. 

Hvis du i forvejen tager lægeordineret medicin, vil jeg bestemt ikke råde dig til uden videre droppe den til fordel for fantasi-medicin. Sammen med din almindelige medicin vil fantasipillerne sagtens kunne bruges som et supplement, så du kommer lettere gennem din sygdom end ellers.

Husk i hvor høj grad sindet styrer funktionerne i vores fysiske krop. Dit sind kan støtte kroppen i at producere smertestillende stoffer og andre gode ting der kan hjælpe dig gennem sygdom.

Artiklen er bygget på bogen ”Tænk dig til det hele. Visualisering – guide og ideer” med forord af lægen Carsten Vagn-Hansen. Se bogen og læs uddrag på www.irmalauridsen.dk

 

 

.


Artikeloversigt

Google

 

Web

www.stjerneportalen.dk

 

Danske links

Acension
Akupressur

Akupunktur

Antroposofi

Astrologi

Aura

Billeder

Biorytmer

Butikker

Sai Baba
Spirituelt

Bøger

Clairvoyance
Coaching
Dalai Lama

Diverse

DNA aktivering

Delfiner

Drømme

Efterlivet

Engle/devaer

Feng Shui

Firewalking

Healing

Healing - dyr

Healing - Reiki

Hekse

Hypnose

Håndlæsning

Jordstråling

Kanaliseringer

Kiromanti

Klarsyn

Kropsterapi

Kurser

Kursteder

Massage

Medicin

Meditation

Messer

Multiinkarnation

Mødesteder

Newage

Newage musik

NLP

Numerologi

Politik

Portaler

Private sider

Regression

Religion

Psykoterapi

Selvudvikling

Shamanisme

Sai Baba
Spirituelt

Spirituelle Forum

Spirituel vejledning
Spirituelle rejser

Tarot

Tidsskrifter

TV links

Ufoer

Visualisering

Vegetarmad

Yoga

Zoneterapi

Økologi

Åbenbaringer

Åndsvidenskab

   Linkbytte     Bannerbytte     Banner annoncer     Behandlerindeks     Artikelbase     Kontakt     Stjerneportalens historie