|
|
Indsend artikel til webmaster
Artikeloversigt
Gralsindvielse og healing med Kristusenergien.
Diana
har ikke været ved healer før, men er blevet anbefalet
af en af mine andre klienter. Da Diana træder ind af
døren i mit behandlerrum, ser jeg, at hun har et meget
smukt celesteblåt skær omkring hendes hoved. Det er
hendes øvre mentalaura, jeg ser. Hun har en udvidet og
fin intuition og fortæller, at hun ofte oplever at vide,
hvad andre vil sige, eller hvad der vil ske i en
kommende situation. Dette synes hun ikke altid er nogen
fordel.
Hun
ser engle, og har tidligere set ærkeenglen Michael og
Jomfru Maria. Dette fortæller hun dog ikke inden
healingen. Diana har desuden klarhørelse og hører ind
imellem ”nogen” kalde hendes navn. Diana er ved at blive
vækket. Åndeligt og spirituelt vækket.
Ligesom mange andre føler hun, at det er svært at
overgive sig til den spirituelle verden. Hun blev også
bange for at se engle i starten. Dette minder mig om min
egen forbavselse/ forskrækkelse over at se mine engle og
Jesus, så dette forstår jeg særdeles godt. For hvem kan
man lige sige dette til?
Enhver psykiatrisk afdeling med respekt for sig selv,
har op til flere klienter, der tror de er Jesus.
Mine
klienter tror ikke, de er Jesus. Jesus er en
verdensomspændende hjælper, der er hos ”rigtig” mange
mennesker, der vækkes spirituelt i øjeblikket. Jesus er
hjælper for alle disse mennesker. Mange af de mennesker,
som jeg efterhånden har mødt, behandlet eller bare talt
i telefon med. Hundredvis af voksne og børn har Jesus
eller Jomfru Maria, som mange af dem selv har set hos
sig, inden de kommer til mig. Og det er bare dem, jeg
kender til. På verdensplan er der ???
Efter
at vi har snakket lidt, lægger Diana sig på briksen.
Dianas kronechakra er for åbent og jeg justerer det.
Jeg
får renset hendes chakraer og healet hendes solar plexus
og harachakra. Hun er åben i hendes solar plexus, som
jeg lukker til. Dette chakra står alt for åbent som hos
de fleste (stort set alle) stjernemennesker og
englemennesker. For mit indre blik ser jeg en hvid ørn.
Dianas harachakra er også meget åbent, men hun har også
stærke smerter i hendes lænd. Her healer jeg meget, og
kan mærke at Diana er helt ”elektrisk”. Hun har overskud
af healingsenergi, som hun ikke kommer af med. Hendes
healingskanaler er allerede meget åbne p.g.a. et åbent
stort hjertechakra.
De
tre store hjælpere kommer til stede, og med mig som
kanal, laver de den første indvielse hos Diana.
Det
er Gud, Jomfru Maria og Jesus.
Gud
lægger sin store hånd på hendes solar plexus, som jeg
ser for mit indre blik. Samtidig får jeg et blik af, at
Diana er god til at tegne.
Nu
mærker jeg, at hendes højre hæl bliver kold. Da jeg
healer hendes harachakra ser jeg for mit indre blik, at
der er en mand i denne verden, der tapper Diana for
energi – hun lader ham fylde for meget. Dette nævner jeg
og Diana ved godt, hvem der er tale om. Vi snakker om
vigtigheden af, at det er hende, der beslutter sig for,
hvem der skal fylde i hendes liv.
Herefter bliver hele det højre ben koldt. Jomfru Maria
står på hendes ene side og kildrer Diana i ansigtet med
sit slør. Det er meget smukt. Kristus er der også.
Ærkeenglen Michael er ligeledes til stede og Diana ser/
mærker både ham og Jomfru Maria. Desuden ser vi en anden
hjælper, som er Dianas´. Det er en indianer, som jeg
tænker er White Eagel.
Hun
føler, hun bliver løftet under healingen, og det er Gud,
der løfter hende op i hans hænder under healingen/
indvielsen.
Desuden hyler en høj hyletone i hendes ører, efter at
ørerne har kløet, først det venstre og så det højre,
næsen klør også, og herefter føler hun, at hendes ryg
”åbnes” mellem skulderbladene. I issen føles også et
”stort hul”. Kristusenergien, Guds lys, kommer ned
gennem issen og ind gennem ryggen, og den breder sig ud
i hendes arme, først den højre. Energien kommer ud i
højre hånd, som gør ondt et øjeblik i midten af hånden.
Hun tænker på et barn, da hun til sidst ”føder”
Kristusenergien. Hun løsner sine skuldre. De har været
ømme, men er nu løsnet op. Jeg ser for mit indre blik,
at Jomfru Maria står med Jesusbarnet. Det er meget
smukt. Diana har født sin egen Kristusenergi under denne
indvielse, hun har oplevet det indre bryllup og har
hermed fået hendes gralsindvielse.
Under
indvielsen ser jeg flere gange en rød rose. Den betyder
kærlighed og er her knyttet til Jomfru Maria. Det
kildrer og klør meget i Dianas´ ansigt. Det er Jomfru
Marias´ slør, der kildrer hende i ansigtet. Desuden ser
jeg klokker, der ringer. Først guldklokker på en række.
Der er tre. Bagefter ser jeg lilla klokkeblomster.
Hendes næse klør mange gange under indvielsen – dette er
også almindeligt.
Diana føler megen kulde i issen. Det skyldes hendes
kundalinienergi, der cirkulerer op og ned af rygraden.
Til
sidst arbejder hendes tredje øje på højtryk. Dette
bevirker, at hendes klarsyn vil lukke op efter et stykke
tid.
Alle
Dianas´ sanser vil skærpes fremover. Ikke på en gang,
men lidt over tid. Hendes syn, hendes klarhørelse og
hendes klarfølelse. Jeg ser flere smukke hjerter under
healingen, som relaterer til hendes klarfølelse.
Ligesom til mine andre klienter, sender jeg øvelser til
Diana efterfølgende, så hun kan bevare sin energi i sine
chakraer. Jeg ser også, at Diana så Guds Øje i
healingen. Bagefter fortæller hun mig, at hun har ofte
har tegnet Øjet,…den første gang med tre tårer ned ad
kinden.
Af
spirituel healer Sonja Bruun © Copyright 2009
Hjemmeside
www.engle-healing.dk
Artikeloversigt
|
|